Digt om skyldfølelse og manglende selvværd. 1/11-2001
Skyldfølelsen blomstre,
den har dybe rødder,
sværd at luge væk.
Skyldfølelsens rødder,
netværk i hele kroppen,
tung at leve med.
Skyldfølelsens utrykhed
ingen plads i livet,
ingen plads til mig.
Skyldfølelsens fængsel,
fange dømt til livstid,
ingen appel.
Skyldfølelsens rædsel,
mørkets mararith dag og nat,
kender ikke fred.
Verden udenfor,
lever lykkeligt videre,
ingenting forstår.
______________________________
manglende selvværd 2/11-2001
Altid plager du mig,
altid forfølger du mig,
ikke god nok.
Når jeg udtrykker mig,
når jeg holder min mund,
ikke god nok.
Når jeg hjem fra skole går,
du en kniv i ryggen flår,
ikke god nok.
Mararidt ved højlys dag,
jeg er forkert,
ikke god nok.
_______________________________
Forrædderen 3/11-2001
Lykkelig familie,
sammenhold og materiel status,
men hun er forræderen.
Ingen varetagelse,
af hendes interesser,
for hun er forræderen.
Hun mærkede smerten,
som var forbudt i pæne kredse,
så hun var forræderen.
Kvinden i helvede,
levende begravet i forbandelsen,
for evigt fortabt.
.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar